HIRING. Projektchef for Anlægsarbejder

CJanlægLogo_6cmBr 

 

 

Projektchef, Anlægsarbejder

- professionel ledelse, købmandsskab og udviklingskraft  

Larsen Management søger for CJ Anlæg en erfaren projektchef /-leder med flere års erfaring indenfor anlægsarbejder og et veludbygget netværk.

Har du stor erfaring med både egenproduktion og styring af underentreprenører? Trives du med stor kundekontakt, P&L ansvar samt ledelsen af medarbejdere?
Er du udviklingsorienteret og har du lyst til at præge en ambitiøs og veldrevet virksomhed, hvor du med stor frihed kan sætte retning og tempo ift den strategi, du selv er med til at udarbejde?

Er det mon dig…? Så læs lige videre og se om du også kan se dig selv i nedenstående…   

Om dig og jobbet

Som Projektchef i Anlægsafdelingen bliver du en del af ledergruppen i anlægsafdelingen og refererer til afdelingschefen for Anlægsafdelingen. Du spiller en afgørende rolle ifm. valg og prioritering af opgaver der skal bydes på og har naturligt ansvaret for udførelsen af disse i overensstemmelse med kommercielle betingelser og virksomhedens krav til sikkerhed. 

Dit team består for nuværende af 2 projektledere, 1 entrepriseleder, 4 sjakbajser samt 16 timelønnede medarbejdere. Du kommer til at køre egne entrepriser og er samtidig ansvarlig for at sikre den fornødne sparring og udvikling til dine projektledere.  

Du bliver en del af en ambitiøs og veldrevet virksomhed, som gerne udfordrer kunder og marked med nytænkning og utraditionelle løsninger.
Hvorfor nu det? Jo, virksomheden ønsker at skabe kundeloyalitet gennem optimering af løsninger og projektafvikling til sikring af øget lønsomhed for både kunde og virksomhed.

Du mestrer at arbejde på tværs af organisationen, er stærk i dialogen med kunder og kollegaer på alle niveauer, og du forstår at se opgaverne og udfordringerne i et større perspektiv. Du sikrer, at afdelingen som team er velfungerende og udvikles. Optimering af processer trives du godt med og dit hjerte banker for produktion. 

Som person er du struktureret, beslutsom og venlig i dialogen med kunder, kollegaer og medarbejdere. Du er robust og besidder en god portion autoritet, der tager afsæt i din stærke faglige ballast, som gør, at du også kan og tør udfordre status quo.
Du bevarer overblikket, tænker langsigtet og forstår at prioritere teamets ressourcer og aktiviteter, også når det til tider går stærkt og planerne må ændres.

Du vil til trods for din egen store erfaring hurtigt finde ud af, at kompetencerne i huset er mange og stærke, og du vil således også selv kunne udfordres og få sparring.

 

 

Vi ønsker, at du

  • har flere års relevant projektledelseserfaring indenfor jord, kloak og belægning.

  • meget gerne har en kommerciel overbygning og/eller en projektlederuddannelse. 

  • lægger vægt på god ledelse og er resultatorienteret.

  • er god til at kommunikere og motivere.

  • er en forhandlingsstærk team player med god gennemslagskraft og passende autoritet. 

  • har god erfaring med optimering og udvikling af kompetencer og processer.

Virksomheden tilbyder

Virksomheden tilbyder dig en udfordrende mulighed med stort ansvar, hvor du selv er med til at definere vejen frem. 
Du kommer til arbejde i en spændende, ambitiøs og vækstorienteret virksomhed, hvor hver dag bringer nye og spændende udfordringer. 
Du kan glæde dig til en arbejdsdag i en uformel atmosfære, hvor faglighed, udvikling, nærvær og humor er vigtige ingredienser i det solide og prioriterede samarbejde, internt som eksternt. 

Ud over et højt fagligt niveau vil det være den personlige profil, vi lægger vægt på, da det er de mennesker, der er ansat, der gør forskellen.
Gagepakken forhandles efter kvalifikationer og på et attraktivt niveau.

Arbejdssted: Fredericia. Bopæl nok indenfor ca. en times kørsel.

Ansøgning

Alle ansøgninger behandles løbende og fortroligt. Hvis denne stilling har din interesse, opfordres du til at søge stillingen hurtigst muligt.

Larsen management varetager denne rekrutteringsproces og du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV til Kurt Larsen på info@larsenmanagement.dk Emne: Projektchef_Anlæg

Evt. spørgsmål til stillingen kan rettes til Kurt på telefon 5364 6408 eller afdelingschef Jonathan Smetana på telefon 6038 7866.

 

CJ Anlæg beskæftiger 120 mand med udgangspunkt fra kontoret i Fredericia og satellitafdelingen i Kalundborg. Virksomheden er struktureret i 2 afdelinger hvor den ene laver egenproduktion beton og elementmontage samt hoved og totalentrepriser og den anden beskæftiger sig med anlægsarbejder. 

Anlægsafdelingen er delt op i 3 grupper, petrokemiske -, spjæld -, og entreprise-arbejder. Entrepriseafdelingen laver opgaver i størrelsen 3-25 mio. kr. Hvoraf jord, kloak og beton laves i egenproduktion. Derudover arbejdes der tæt sammen med samarbejdspartnere inden for egne og andre faggrupper. 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

sparring der gi'r resultater

Kontakt os i dag for hjælp til væksten i morgen