Er ”sparret” egentlig det samme som tjent? Del 1 i en ”En føljeton for (ejer)ledere….”

Sparring til ledelse og forretningsudvikling er en større og større del af mit virke.
Min seneste sparringsopgave, består i at hjælpe 2 ejerledere med udvikling af egne ledelseskompetencer samt udvikling af forretningen for øget vækst på top og bund i et konkurrencepræget marked.

Der skal således arbejdes med (1) lederens selvindsigt og forståelse, (2) virksomhedens formål og værdigrundlag, (3) organisationens kommunikation og adfærd, (4) virksomhedens økonomi og resultater (5) udviklingspotentialer og exit planer. Alt sammen som led i den enkle strategi vi lægger, så det sikres, at den kan forankres i virksomheden.

Dette er gængse indsatsområder og jeg vil de kommende uger forsøge kort at komme med lidt inspiration, så du som (ejer)leder forhåbentlig vil kunne finde muligheder for optimering hos dig selv og/eller i din forretning.

En af de gængse udfordringer hos de fleste andre ejerledere, som jeg har arbejdet med er, at det handler om tålmodighed fra min side, om at skabe selvindsigt og -erkendelse hos lederen, og så at hjælpe og støtte med værktøjer, tid og opfølgning, så de gode intentioner omkring optimering ikke går tabt i hverdagens påtagne opgaver…

Mange ejerledere mener og tror fejlagtigt, at egne forbrugte timer er en billigere løsning end konsulenter, freelancere eller ansatte… Det er det måske også, når det handler om opgaver, hvor ejerlederen selv har en passion eller særlig kompetence… og så måske alligevel ikke!

Der er områder, hvor jeg typisk oplever at ejerlederen mener, at vedkommende kan spare penge på at gøre det selv…. Den umiddelbare omkostning/indtjening er bare ikke altid retvisende … Hvad nu hvis du kunne skabe mere tid til det det du brænder for eller tjene flere penge ved at bruge tiden på det rigtige? Hvad der er sparet er ikke altid, hvad der kunne være tjent!

Siger du også ofte til dig selv ”Når jeg lige får lidt mere tid, så vil jeg…”? …. Eller er du en af de mange, som laver overspringshandlinger, når opgaven/aktiviteten virker triviel eller uoverskuelig? …. Eller måske er du en af dem, som løser de opgaver du føler dig bedst tilpas med, men som måske ikke er de vigtigste/rigtigste ift virksomheden lige nu…?

Uagtet ovenstående er tilfældet eller ej, kan du med fordel altid stille dig selv følgende 3 spørgsmål, når du starter på en af dagens mangfoldige opgaver. Opgaver som jo kan være alt fra at svare på mails, håndtere HR opgaver, opdatere din hjemmeside, kigge på optimering af arbejds- og forretningsgange, lave løn, salgsaktiviteter, projektstyring og meget andet.
De 3 spørgsmål:

  1. Kan jeg bruge tiden på noget der skaber større værdi for virksomheden?
  2. Kan jeg delegere eller udlicitere opgaven til en som er bedre end jeg? (Hold nu spejlet op og se dig selv grundigt i øjnene…!)
  3. Tror jeg virkelig på, at jeg skaber størst værdi for mig selv og forretningen ved selv at løse opgaven? Prøv at sætte regnestykket op på, hvad jeg ”har sparet i kr” ift ”hvad jeg kunne have skabt af kr ”på samme tid? Ofte viser det sig at være dyrt sparede kroner….

 

Til ovenstående findes der en lang række hjælpeværktøjer, som kan være med til at identificere ”tidsfælder”, overspringshandlinger og dermed hjælpe til bedre prioriteringer, større overblik og mere tid til det vigtigste.

I den indledende fase her arbejder jeg rigtig meget med ejerlederens blinde vinkler og det at skabe et billede af den fremtid og udvikling, som vedkommende ønsker. Personligt såvel som virksomhedsmæssigt.

Der arbejde med praktiske opgaver og modeller for at skabe den indre klarhed og en erkendelse af egne optimeringspotentialer, der skal til for at skabe rum for nogle nye og bedre vaner.Det understøttes af visuelle midler for bedre at forstå, hvad der skal til for at skabe den ønskede udvikling og optimering.

Når du som leder erkender dine egne udfordringer, og gennem fokus på værdien af udvikling, også anerkender, at noget skal ændres, så kan vi begynde aktivt at arbejde med konkrete udviklingstiltag til glæde for dig og virksomheden.

I de næste uger vil jeg bidrage med flere redskaber og oplevelser til de 5 områder jeg startede med at beskrive. Jeg håber selvfølgelig, at du som (ejer)leder kan have glæde af min lille ”føljeton”.

 

Har du spørgsmål eller anden interesse ift mit indlæg, så kontakt mig gerne på kurt@larsenmanagement.dk eller 5364 6408.

Med venlig hilsen

Kurt

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

sparring der gi'r resultater

Kontakt os i dag for hjælp til væksten i morgen